mandag den 17. december 2012

Skrald eller ressource? Plastik

Plastik er en fandens ting, lavet af kunststoffer, som for det meste er baseret på råolie. Fremstillingen er forurenende og det er svært at genbruge.
Herunder kan du se nogle forslag til hvordan du kan minimere brugen af plastik i din hverdag:


  • Hvis du køber bland selv frugt, så lad være med at splitte posen ad for at få frugten ud. De kan nemlig genbruges som skraldespandspose.
  • Plast emballage fra fødevarer kan nemt genbruges, så gem den i stedet for at købe dyrt tupperware. Du skal bare huske ikke at komme varme madrester direkte deri, de skal køle først.
  • Hav din egen stofpose med, når du handler. Det kræver lidt tilvending i starten at huske den, men du kan spare miljøet for ca 10 kg plastik om året ved at gøre det. Hvis du samtidig vil støtte en god sag, vil jeg anbefale dig at købe en hos organisationen Anima. Se deres poser her.
  • Brug isternngebakker i stedet for isterningeposer.
  • Undgå engangslightere.

Listen vil blive opdateret løbende.

søndag den 16. december 2012

Skrald eller ressource? Fødevarer

Det årlige madspild I Danmark per person alt efter størrelse på husstanden kan ses herunder:


Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo



  • En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. Det svarer til 20% af deres samlede udgifter til mad

Der er vidst ingen tvivl om at det er et  problem at vi smider så meget mad ud, som vi gør. Det er både dårligt for pengepungen og klimaet. Madspild er en af de ting, som jeg gør meget ud af i min hverdag, her er derfor en liste over hvad man kan gøre for at minimere det. Hav altid i tankerne hvordan dit skrald kan bruges bedst muligt til gavn for dig og miljøet, hvis det ender på lossepladsen er det kun til belastning. Selv få gram kan blive meget i det lange løb!

  • Er du kødspiser, så kan du gemme de rester, der opstår, når du afpudser kødet. Du kan fx have en plastbeholder i fryseren til det formål. Når du har samlet nok, kan du koge det og give din hund eller kat et gratis måltid. Selv høns kan bruge resterne til at producere nye æg eller kød.
  • Skralden og toppe fra rodfrugter er godt til fx kaniner. Hav en skål stående med resterne til dit dyr og tøm den en gang om dagen i buret.
  • Har du noget kødpålæg, som er ved at være for gammel, vil din hund sikkert blive glad for det som en godbid. Tørre osteskorper er også et hit.
  • Opbevar dit rugbrød i fryseren. Det tager nemlig ikke lang tid at tø det op og på den måde kommer du aldrig til at smide en skive ud igen.
  • En rest mælk eller fløde kan fryses ned og bruges senere i en sovs eller suppe.
  • Når du ikke kan klemme mere ud af din karton yoghurt, så skær alle plast dele af, smid dem ud og giv resten til din hund eller kat. På den måde går der ikke et gram til spilde, dyret er underholdt i noget tid og de har en gavnlige effekt på deres tarmsystem, så de ikke prutter  helt så meget.
  • Alle rester fra et måltid værdsættes højt af både hunde, katte og høns.
  • Er dine æg ved at blive for gamle, så kog dem og brug dem som pålæg.
  • Brug endeskiver og skorper af brød til at lave rasp. Se vejledning her.
  • Er din mælk ved at være for gammel, så lav en stor potion risengrød og lav klatkager af resterne dagen efter som her.

Listen vil løbende blive opdateret.

torsdag den 6. december 2012

Hjemmelavede fryseelementer


Hvordan du kan udnytte frostvejret til at spare strøm kan du læse om her. Men sagen er, at du slet ikke behøver at investere i fryseelementer for at spare på strømmen. Du kan lave dine egne ved at fylde noget vand i en beholder som fx kaffeglas eller noget grimt tupperware, der aldrig bliver brugt.

Jeg anbefaler at man har fire elementer. På den måde kan man havde to udenfor og to inde i køleskabet døgnet rundt og rotere når det er nødvendigt. Når det er dag, er det en god ide at sætte elementerne i skyggen, så der er større chance for at de når at fryse, før de andre er smeltet.

onsdag den 5. december 2012

Gratis underholdning til hunden

Hunde har brug for at blive aktiveret og underholdt ligesom os og der findes meget legetøj på markedet. Men der er ingen grund til at købe sig fattig, for noget af det bedste hundelegetøj kan laves gratis.
Her er to ting som kan underholde din hund:

1. Mælkekarton
Når du har drukket den sidste smule mælk, er der ingen grund til at smide kartonen ud i første omgang. Prøv at give den til din hund, som sikker vil gå igang med at splitte den til atomer. Det kræver lidt oprydning bagefter, men mindsker så til gengæld også risikoen for at din hund finder noget andet at ødelægge.

Hvis din hund ikke helt forstår hvad legen går ud på, så prøv at putte en af yndligs godbidderne i.

Zombie har brugt en del minutter på at flå mælkekartonen i så små stykker som muligt.
2. Køkkenrulle/toiletrulle
Når det sidste stykke papir er taget af rullen, så lad hunden more sig lidt med den, før den ryger i brændeovnen. Fold den ene ende sammen, hæld nogle godbidder i, luk den anden ende og giv den til din hund. De første gange er det ganske underholdende at se hvordan hunden løser opgaven med at få maden ud.

lørdag den 1. december 2012

Professionel fattigrøv: mit kalenderlys


Her på billedet kan du se min kaldenderlys-opstilling, som stort set ikke har kostet noget. Selve lyset, som er et 110 timers lys, skraldede jeg mig til, hvilket du kan læse om i mit forrige indlæg. Personligt ligger jeg ikke mærke til fejlen, som gjorde at forretningen kasserede lyset, desuden er det også snart brændt væk.
De forskellige kogler har jeg samlet rundt omkring. Enkelte har fået lidt spraymaling (arbejder stadig på resten), som er det eneste jeg har købt.

På billedet er nogle grankogler og blade jeg har presset og malet. Ganske billigt og kreativt julepynt.