mandag den 11. marts 2013

Vegetarisk pizza med broccoli


Hvis man ligesom mig bruger færdig-pizzadej, er det at lave pizza lige så nemt som at skære de ønskede ingredienser ud.


Ovenpå dejen og pizzasaucen ligger løg, syltede hvidløg og jalapeños, mozarella og broccoli.


Den færdige pizza kan dækkes med frisk salat, agurk og dressing. Kombinationen er super lækker og en god måde at få spist mere grønt.

søndag den 10. marts 2013

Lav dine egne frostvarer: broccoli


Nogle gange er der gode tilbud i supermarkederne, men det er ikke altid, at tilbuddene passer ind i det man havde planlagt, eller måske kan man ikke nå at bruge det hele. Men du roligt købe broccoli, når det er på tilbud, for det er nemt at gemme til senere.

7 kroner eller mindre for 500 g frisk broccoli er et godt køb. Hvis du er til den nemme løsning fra frostafdelingen, som er ordnet på forhånd, så er det en del dyrere. Det er der dog ingen grund til at spilde penge på, for det er nemt selv at lave en portion frossen broccoli, som altid er klar til brug.

Det er en god ide at starte på at ordne sin broccoli den samme dag, som man køber det, så den ikke når at blive trist at se på, men du kan også bare vente til du har tid eller keder dig.


  • Skær broccolien i stykker, som du synes er passende
  • Læg stykkerne i en si og hæld kogende vand over
  • Lad broccolien dampe af
  • Frys den i en pose eller bøtte

Du skal sørge for at så lidt vand som muligt bliver frosset ned sammen med broccolien, for så kan det være svært at skille dem ad, når du skal bruge dem. Og husk, at grønt og frugt ikke mister næringsstoffer ved at blive frosset.

Mangler du inspiration til retter med broccoli? Så kig forbi i morgen, hvor der kommer en lækker opskrift op på siden.