fredag den 22. juni 2012

Foreberedelser til flytning

Der sker andet i lejligheden end at ting puttes i kasser og slæbes rundt omkring. Nu når jeg snart får egen have, vil jeg jo gerne nå at få lidt grøntsager i år. Så det skulle pludseligt gå hurtigt med at få sået de ting, der stadig kunne nåes. Det betyder at vindueskarmene igen er fyldt med små spirer, der er klar til at blive plantet ud, når jeg er flyttet.





Her er nogle små agurkeplanter. Jeg såede syv og de er alle kommet op kort efter, at dette billede blev taget. De skulle være ganske egnede til at klare sig udenfor drivhus.




I de fleste af de små bakker er der sået rødbeder, men i et par stykker er der også sået ærter. Rødbedefrøede er fra samme pose, som dem jeg såede tidligere på året, der står i altankassen.
Ærterne er af en busket type, som ikke kræver opbinding.Ærterne havde ligget i et glas vand indtil de var svulmet op og begyndt at spire og først der kom jeg dem i jorden. Den proces tog et sted mellem 24-48 timer.

Til sidst har jeg også sået fire solsikker af sorten Russian Mammoth, hvor tre af dem er spiret. Denne sort bliver op til tre meter høj og har store blomster, der giver masser af frø. Det kan også tydeligt ses på spirerne, at de har store ambitioner! Man kan næsten se dem gro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar