fredag den 7. september 2012

Gratis opbevaringsglas


Jeg drikker kaffe og må nok indrømme, at der bliver drukket nogle krus om dagen af den hurtige slags. Det betød, at jeg ofte før i tiden skulle forbi glasaffaldskontainere for at komme af med de tomme emballager, der altid fyldte under køkkenvasken.

Men så kom der pludselig en dag, hvor jeg opdagede, at jeg bare havde gået rundt og smidt penge i skraldespanden. Jeg stod nemlig i en kvickly og kiggede på opbevaringsglas, da jeg har et enormt behov for at sætte ting i system og synes de ser smarte ud. Jeg stod med glasset i hånden og det slog mig, at de lignede mine kaffeglas umådeligt meget, så hvorfor skulle jeg betale 20 kr. for det? Jeg blev nærmest fornærmet over prisen (og min egen dumhed) og marcherede hjem for at vaske de tomme kaffeglas under køkkenvasken og tage dem i brug.

Hvis man kan leve med, at det brune låg måske ikke er det pæneste og at det er pinligt synligt hvor meget kaffe man drikker, så er der mange penge at spare.

1 kommentar:

  1. Spray mal lågene. Lim evt et plastdyr eller noget på toppen inde..
    Jeg må til at drikke noget mere pulverkaffe kan jeg se :)

    SvarSlet