torsdag den 27. september 2012

Hjemmelavet brombærsyltetøj

Lige nu er det sæson for brombær, så det er bare med at komme ud og finde et godt brombærkrat. Det burde ikke være svært, da de er godt udbredt.

Da jeg flyttede på landet, var noget af det første jeg gjorde, at lede efter nogle brombærkrat og jeg fandt to gode store krat.

I dag bestemte jeg mig for at brombærene var modne nok til første høst. Jeg samlede ca. 350 gram (renset vægt) og det kostede mig ikke andet end en kort cykeltur, et par rifter og våde sko

Opskrift:

lige dele bær og syltesukker (her 350 gram)
citronsaft (cirka saften fra en halv citron pr. kg.)

Rens bærene og kog halvdelen til mos med en smule vand. Resten af ingredienserne kommes i og koges under omrøring i 5-10 min. Skummet fjernes og syltetøjet hældes på glas, der er blevet skoldet. Luk med det samme og vend dem på hovedet i 5 min. Vend dem om og lad dem køle af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar