fredag den 16. november 2012

Professionel fattigrøv: Forsikringer

Efter at jeg havde set et program på DR om at vi næsten aldrig skifter forsikring og at forsikringsselskaberne derfor tjener fedt på deres kunder, gik jeg igang med at se på mine egne forsikringer. Jeg forventede ikke at jeg kunne spare det helt store, men besluttede mig for at prøve alligevel. Jeg har kun tre forsikringer: ulykke, indbo og hunde-ansvar og synes ikke selv at de var dyre, men jeg elsker at spare penge (hvem gør ikke det?)
De to første forsikringer havde jeg hos samme selskab: Privat Sikring, og det var tegnet igennem min bank. Den sidste forsikring på min hund havde jeg hos Alm. Brand og kostede mig under 500 om året, så det var den sidste jeg forventede at kunne spare på.

Og her kommer så den store overraskelse: uden stort set at lette en finger har jeg sparet 25 % på mine forsikringer om året uden at være dårligere dækket. Jeg gik fra at betale cirka 4000 om året i forsikringer til at betale cirka 3000 kroner ved at skifte til Gjensidige.

Overvejer du nu at kigge dine forsikringer igennem? Jeg vil anbefale dig at gøre det, for jeg blev overrasket!

1 kommentar:

  1. Hej Nina.

    Super godt, at du fik taget dig sammen til at få kigget på det. Forsikringer er ikke ligefrem det sjoveste at kigge på, men når det pludselig kan betyde flere tusinde kroner til andre sjove ting i livet, så bliver de bare en tand mere interessante.

    Forsikringsmarkedet er stort og der er voldsom konkurrence, så det kan betale sig at sætte sig lidt ind i det og kigge på forsikringerne en gang om året faktisk.

    Du kan altid kigge på: http://forsikringogpris.dk/beregn-pris/

    Super blog du har fået op og køre her, keep up the good work:-)

    Mvh Jesper

    SvarSlet